Her er så mit Popart billede i opgave 2.
Det var lidt svært at arbejde med farverne. Funktionen color picker kunne jeg ikke få til at virke. Jeg fandt heller ikke ud af hvordan man lægger farver ind over hinanden, så her skal der arbejdes lidt mere!
fredag den 6. februar 2009
Opgave 3 billed effekt
Vedlagte billede er blevet "frosted". En opgave der var forholdsvis nem. Efter at have kopieret billedet over på et nyt lag, kunne jeg ændre det på mange forskellige måder ved at bruge "Effects". Sjovt at lege med forskellige effekter.
DKK opgave PiantNet
Så er jeg tilbage, denne gang med en øvelsesopgave i PaintNet. Det skal lige siges at det er første gang jeg forsøger mig med 1. at arbejde i PaintNet og 2. at lægge billeder på bloggen.
Processen har for mig været lidt vanskelig da jeg normalt ikke arbejder med pc og mit tekniske snilde kan ligge på et meget lille sted. Min pc har ved flere lejligheder været på vej ud af vinduet! Resultatet står derfor ikke helt mål med mine anstrengelser! Men nu er jeg i gang og har fundet ud af at det faktisk er helt sjovt at arbejde med PaintNet.
Min strategi i forbindelse med opgaven var at alliere mig med min store søn på 15 år. Her havde jeg tænkt at vi kunne løse opgaven sammen:
- For at dele en oplevelse
- For at han kunne fungere som en tænkt målgruppe
- For at have en støttepædagog med væsentlig mere pc erfaring en mig selv
Jeg blev også hjulpet lidt på vej (fik billederne fra flickr.com over i et billedprogram) og så havde han ikke tålmodighed med mig mere!
Jeg læste manualen og lærevejledningen undervejs i opgaven og spurgte mine medstuderende og lærer, da jeg sad fast og ikke kunne komme videre.
Set i bakspejlet var det godt at jeg var hensat til at prøve på egen hånd. Havde min søn eller mand været mig behjælpelig havde de leget med PaintNet og så fortalt mig hvad jeg skulle gøre. Nu var jeg nød til at finde ud af det selv (under eder og forbandelser).
Det jeg har lært i denne proces er ikke at give op selvom noget kan virke super svært (det har specielt været vigtigt for mig overfor mine børn, da jeg altid siger til dem: Man kan hvad man vil bare man ikke giver op og prøver igen og igen). Så jeg prøvede igen og igen og igen!
Skal jeg arbejde pædagogisk med PaintNet eller andre elektroniske medier, skal jeg have mere erfaring inden for det dette felt, for optimalt at kunne støtte og opmundrer børn, unge og brugere til at udtrykke sig elektronisk i billeder, lyd og tekst. Ellers må der tilføjes endnu et kulturbegreb til kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn, som skal hedde børns kultur for voksne:-)
I forbindelse med opgaven har jeg tænkt på at inden for kunsten, så bevæger vi os hastigt fra det æstetiske kulturbegreb over i det antropologiske kulturbegreb. Kunst er blevet frit tilgængeligt på nettet, vi kan selv skabe vores egen kunst og udtrykke os gennem lyd, skrift og billed samt lægge vores produktioner ud på nettet til glæde, undren og forargelse.
Processen har for mig været lidt vanskelig da jeg normalt ikke arbejder med pc og mit tekniske snilde kan ligge på et meget lille sted. Min pc har ved flere lejligheder været på vej ud af vinduet! Resultatet står derfor ikke helt mål med mine anstrengelser! Men nu er jeg i gang og har fundet ud af at det faktisk er helt sjovt at arbejde med PaintNet.
Min strategi i forbindelse med opgaven var at alliere mig med min store søn på 15 år. Her havde jeg tænkt at vi kunne løse opgaven sammen:
- For at dele en oplevelse
- For at han kunne fungere som en tænkt målgruppe
- For at have en støttepædagog med væsentlig mere pc erfaring en mig selv
Jeg blev også hjulpet lidt på vej (fik billederne fra flickr.com over i et billedprogram) og så havde han ikke tålmodighed med mig mere!
Jeg læste manualen og lærevejledningen undervejs i opgaven og spurgte mine medstuderende og lærer, da jeg sad fast og ikke kunne komme videre.
Set i bakspejlet var det godt at jeg var hensat til at prøve på egen hånd. Havde min søn eller mand været mig behjælpelig havde de leget med PaintNet og så fortalt mig hvad jeg skulle gøre. Nu var jeg nød til at finde ud af det selv (under eder og forbandelser).
Det jeg har lært i denne proces er ikke at give op selvom noget kan virke super svært (det har specielt været vigtigt for mig overfor mine børn, da jeg altid siger til dem: Man kan hvad man vil bare man ikke giver op og prøver igen og igen). Så jeg prøvede igen og igen og igen!
Skal jeg arbejde pædagogisk med PaintNet eller andre elektroniske medier, skal jeg have mere erfaring inden for det dette felt, for optimalt at kunne støtte og opmundrer børn, unge og brugere til at udtrykke sig elektronisk i billeder, lyd og tekst. Ellers må der tilføjes endnu et kulturbegreb til kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn, som skal hedde børns kultur for voksne:-)
I forbindelse med opgaven har jeg tænkt på at inden for kunsten, så bevæger vi os hastigt fra det æstetiske kulturbegreb over i det antropologiske kulturbegreb. Kunst er blevet frit tilgængeligt på nettet, vi kan selv skabe vores egen kunst og udtrykke os gennem lyd, skrift og billed samt lægge vores produktioner ud på nettet til glæde, undren og forargelse.
tirsdag den 7. oktober 2008
Mediepanikker
Jeg har søgt i forskellige artikler omkring mediepanik i almindelighed og mediepanik i forhold til Arto i særdeleshed, og er stødt på en artikel skrevet af Karsten Gynther, Formand for Medierådet for Børn og Unge.
I sin artikel omhandlende mediepanik giver han nogle grundlæggende bud på hvordan vi som professionelle voksne, ved hjælp af tre grundregler, kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at navigere sikkert og etisk rundt i de mobile medier.
Han skriver citat: Hver gang vi som voksne møder et nyt medie, udløser det ofte en ny mediepanik. Sådan har det været i filmens barndom, da videoen fandt sit indtog i de danske hjem, og da computerspillet blev en del af de fleste børns hverdagsliv. I de sidste par år er det især teknologier knyttet til internettet, som har bekymret voksne, og i dag er det ikke mindst de nye mobile teknologier, som voksengenerationen har svært ved at finde en passende holdning til.
Karsten Gynther mener at det handler om at vi som forældre, lære og pædagoger skal lære at takle tre nye udfordringer som han kalder tilgængelighed, anonymitet og eksponering. Fælles for alle tre udfordringer er at introducere børn og unge for en medieopdragelse.
Tilgængelighed
Vi skal som voksne sætte fokus på at børnene lære at sortere den information der findes på internættet, at de får evnen til at validere informationen og at de lære at fravælge information.
Anonymitet
Her er det vigtigt at børn og unge forstår den helt grundlæggende regel at personlig tillid kun kan etableres i tilfælde hvor der er tale om fysisk tilstedeværelse og at relationer over internettet med personer som man ikke kender og som man ikke kan tjekke med fysiske iagttagelser må opfattes med mistillid. Børn og unge skal altså lære at kommunikere uden at afsløre personlige og intime detaljer om sig selv, herunder alder, køn, religiøse tilhørsforhold, fysiske kendetegn osv.
Eksponering
Her er fokus de etiske regler der skal læres i håndteringen af mobile medier. Børnene skal lære forskellen på åbenthed og lukkethed. Det vil sige lære i hvilke sammenhænge de kan være "åbne" og udnytte teknologiens muligheder for at eksponere og distribuere informationer, og i hvilke sammenhænge at de må acceptere en "lukkethed" hvor der ikke må eksponeres og distribueres informationer mod andres viden og/eller vilje.
Yderligere information kan findes på www.medieraadet.dk
Jeg har ikke tal på hvor mange artikler der er skrevet omkring mediepanik og Arto. Jeg har læst nogle forskellige stykker, der alle omhandlede bekymringen vedr. unges brug af chatt siden og datingsits.
Knonklution
Mediepanik opstår som følge af, at et nyt og ukendt medie kommer på markedet. Et medie som kræver en ny stillingtagen til etiske regler. Mobile medier er kommet for at blive, og jeg har derfor valgt at fremhæve Karsten Gynthers artikel da denne giver et løsnings forslag til hvordan børn og unge kan lære at navigere etisk og sikkert rundt i de mobile medier.
I sin artikel omhandlende mediepanik giver han nogle grundlæggende bud på hvordan vi som professionelle voksne, ved hjælp af tre grundregler, kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at navigere sikkert og etisk rundt i de mobile medier.
Han skriver citat: Hver gang vi som voksne møder et nyt medie, udløser det ofte en ny mediepanik. Sådan har det været i filmens barndom, da videoen fandt sit indtog i de danske hjem, og da computerspillet blev en del af de fleste børns hverdagsliv. I de sidste par år er det især teknologier knyttet til internettet, som har bekymret voksne, og i dag er det ikke mindst de nye mobile teknologier, som voksengenerationen har svært ved at finde en passende holdning til.
Karsten Gynther mener at det handler om at vi som forældre, lære og pædagoger skal lære at takle tre nye udfordringer som han kalder tilgængelighed, anonymitet og eksponering. Fælles for alle tre udfordringer er at introducere børn og unge for en medieopdragelse.
Tilgængelighed
Vi skal som voksne sætte fokus på at børnene lære at sortere den information der findes på internættet, at de får evnen til at validere informationen og at de lære at fravælge information.
Anonymitet
Her er det vigtigt at børn og unge forstår den helt grundlæggende regel at personlig tillid kun kan etableres i tilfælde hvor der er tale om fysisk tilstedeværelse og at relationer over internettet med personer som man ikke kender og som man ikke kan tjekke med fysiske iagttagelser må opfattes med mistillid. Børn og unge skal altså lære at kommunikere uden at afsløre personlige og intime detaljer om sig selv, herunder alder, køn, religiøse tilhørsforhold, fysiske kendetegn osv.
Eksponering
Her er fokus de etiske regler der skal læres i håndteringen af mobile medier. Børnene skal lære forskellen på åbenthed og lukkethed. Det vil sige lære i hvilke sammenhænge de kan være "åbne" og udnytte teknologiens muligheder for at eksponere og distribuere informationer, og i hvilke sammenhænge at de må acceptere en "lukkethed" hvor der ikke må eksponeres og distribueres informationer mod andres viden og/eller vilje.
Yderligere information kan findes på www.medieraadet.dk
Jeg har ikke tal på hvor mange artikler der er skrevet omkring mediepanik og Arto. Jeg har læst nogle forskellige stykker, der alle omhandlede bekymringen vedr. unges brug af chatt siden og datingsits.
Knonklution
Mediepanik opstår som følge af, at et nyt og ukendt medie kommer på markedet. Et medie som kræver en ny stillingtagen til etiske regler. Mobile medier er kommet for at blive, og jeg har derfor valgt at fremhæve Karsten Gynthers artikel da denne giver et løsnings forslag til hvordan børn og unge kan lære at navigere etisk og sikkert rundt i de mobile medier.
søndag den 28. september 2008
Arto
Forforståelse af Arto
Arto - Ja hvad er egentlig Arto?
Uden at have den store kendskab til Arto, er jeg dog overbevist om at Arto er en tjat hjemmeside, specielt benyttet af børn og unge. Arto har fået en del negativ omtale i dagspressen efter det er kommet frem at hjemmesiden også benyttes flittigt af pædofile.
Hvordan Arto er bygget op og fungere i praksis, har jeg ingen ide om da hverken jeg eller mine tre børn benytter denne tjat hjemmeside.
Det er dog mit indtryk at sikkerheden omkring Arto er blevet skærpet.
Arto - Ja hvad er egentlig Arto?
Uden at have den store kendskab til Arto, er jeg dog overbevist om at Arto er en tjat hjemmeside, specielt benyttet af børn og unge. Arto har fået en del negativ omtale i dagspressen efter det er kommet frem at hjemmesiden også benyttes flittigt af pædofile.
Hvordan Arto er bygget op og fungere i praksis, har jeg ingen ide om da hverken jeg eller mine tre børn benytter denne tjat hjemmeside.
Det er dog mit indtryk at sikkerheden omkring Arto er blevet skærpet.
søndag den 14. september 2008
Mobiltelefon vaner
Så er jeg tilbage igen !!
Denne gang vil jeg dele mine tanker vedr. folks mobiltelefon vaner. Jeg har de sidste par uger observeret/overhørt en helt del mennesker der snakker i mobiltelefon, som led i min uddannelse til pædagog.
De fleste der ringer op starter med at sige noget i retning af : "Hej det er mig, hvor er du henne" eller de siger deres navn og spørger om: "Hvad laver du".
Jeg har bemærket at de fleste mennesker der tager telefonen bare siger "hej" eller deres navn.
En del ældre brugere af mobilen råber uforbeholden meget højt når de snakker i mobiltelefon, om det er på grund af dårlig forbindelse eller det simpelthen går ud over deres fatteevne at det er muligt at kommunikere med et andet menneske gennem en lille firkantet plastic æske, uden at skulle råbe over til dem.
Fordi jeg har gået og smug lyttet til andres telefon samtaler, er jeg blevet mig selv pinlig bevidst om hvad jeg selv gør når jeg ringer eller bliver ringet op. Jeg er ikke selv er opvokset med mobiltelefonen og derfor har jeg nok en noget ydmyg opfattelse af dens brug. Jeg bruger kun mobilen til korte vigtige beskeder og kunne aldrig drømme om at sidde og sludre sladre med en veninde i hele eller halve timer, mens jeg f.eks. handler ind eller kører i S-tog. Når jeg ringer op til en mobil (der ikke tilhører en af mine børn, for her spørger jeg naturligvis som en god mor :-) "Hvor er du henne"), er det mig meget magtpåliggende at finde ud af om jeg evt. forstyrre vedkommende som jeg ringer til, og selv om jeg ikke direkte spørger "Hvad laver du" så er mine snagende spørgsmål ment som en venlighed. Så ved I det, jer derude som indimellem bliver ringet op af mig !!
Denne gang vil jeg dele mine tanker vedr. folks mobiltelefon vaner. Jeg har de sidste par uger observeret/overhørt en helt del mennesker der snakker i mobiltelefon, som led i min uddannelse til pædagog.
De fleste der ringer op starter med at sige noget i retning af : "Hej det er mig, hvor er du henne" eller de siger deres navn og spørger om: "Hvad laver du".
Jeg har bemærket at de fleste mennesker der tager telefonen bare siger "hej" eller deres navn.
En del ældre brugere af mobilen råber uforbeholden meget højt når de snakker i mobiltelefon, om det er på grund af dårlig forbindelse eller det simpelthen går ud over deres fatteevne at det er muligt at kommunikere med et andet menneske gennem en lille firkantet plastic æske, uden at skulle råbe over til dem.
Fordi jeg har gået og smug lyttet til andres telefon samtaler, er jeg blevet mig selv pinlig bevidst om hvad jeg selv gør når jeg ringer eller bliver ringet op. Jeg er ikke selv er opvokset med mobiltelefonen og derfor har jeg nok en noget ydmyg opfattelse af dens brug. Jeg bruger kun mobilen til korte vigtige beskeder og kunne aldrig drømme om at sidde og sludre sladre med en veninde i hele eller halve timer, mens jeg f.eks. handler ind eller kører i S-tog. Når jeg ringer op til en mobil (der ikke tilhører en af mine børn, for her spørger jeg naturligvis som en god mor :-) "Hvor er du henne"), er det mig meget magtpåliggende at finde ud af om jeg evt. forstyrre vedkommende som jeg ringer til, og selv om jeg ikke direkte spørger "Hvad laver du" så er mine snagende spørgsmål ment som en venlighed. Så ved I det, jer derude som indimellem bliver ringet op af mig !!
Mobile Medier - mobile unge
DKK opgave resumé fra s. 39. "Mobile Medier - mobile unge". Københavns Universitet Film og medievidenskab 2005.
Presence - følelsen af tilstedeværelse
Fokus - det kvalitativ materiale viser at de unge, uanset alder og køn, altid har deres mobiltelefoner tændt. Det kvantitative materiale bekræfter dette og konkretisere at mobiltelefonen i gennemsnit er tændt i 22 timer i døgnet.
1. Hvordan forholder de unge sig til at være tilgængelig via mobiltelefonen ?
2. Hvilken oplevelse af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation, og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion ?
96 % af de 15-17 årige har fastnet telefon, de bruger mobilen til at koordinere interaktion med deres venner for at holde sig opdateret, samt ekspressiv brug når de sender en "tanke".
De 22-24 årige bruger mobilen både til koordination samt almindelig telefoni, kun 38 % benytter sig af fastnet.
I det offentlige rum er det fortrinsvis de yngre brugere af mobiltelefonen der føler sig mindst generet af mobiltelefoner, hvor imod de ældre brugere forbinder visse regler og normer for hvor og hvornår men ikke skal telefonere. Årsagen kan være at mobiltelefonen føles ødelæggende for nærvær i den aktuelle sociale situation. De yngre brugere har ikke samme opfattelse hvilket skyldes at de oplever at de kan være til stede flere steder af gengen.
Jo flere kanaler et medie har og jo flere af menneskets sanser mediet kan stimulere, desto større er mediets mulighed for af skabe en følelse af presence (Lombard & Ditton 1997). At tale i telefon skaber derfor en følelse af at befinde sig i et virtuelt rum hvor kommunikation - den medierede oplevelse føles virkelig.
Mellemløsning som de fleste børn og unge benytter sig af (enten af fri vilje eller krav f.eks. i uddannelses miljø) er at have mobilen på lydløs, hvilket gør det muligt at være tilstede i det samvær der udspiller sig i det fysiske rum og tilgængelig i det medierede netværk.
Low presence medie - sms - stimulere kun få af modtagerens sanser, men udvider muligheden for at være til stede flere steder på en gang (Lombard & Ditton 1997). Sms er altså e højere grad mulig at benytte samtidig med en interpersonel interaktion, da en sms ikke kræver at man trækker sig væk fra den aktuelle situation.
Når de unge smsér trækkes der på et privat kendskab til modtageren og på fælles erfaringer de kommunikerende parter imellem. Dette sker i form af magtfulde fælles koder, der gør oplevelsen af presence stærkere. Sms er dele af små dialoger der fortsætter hvor de sidst slap (Pedersen 2002).
Piger - Sms bruges til at være intim og til at gøre opmærksom på at "Jeg er her stadig". Bagsiden af medaljen er forventningens pres.
Drenge - Sms bruges fortrinsvist til at arrangere aftaler og informere. De har en generelt rå omgangstone. Bagsiden af medaljen, ironi kan være svær at fortolke på sms.
De yngre 15-17 årige sender flere smsér end de 18-24 årige. Dette kan skyldes:
- De yngre har færre penge end de ældre (sms er billigere end af ringe!)
- De yngre er opvokset med sms kulturen.
Sms udfylder et behov for tryghed og nærhed i mindst lige så høj grad som de handler om informations udveksling og praktisk koordination (Pedersen 2002, 65).
Normativitet. s. 47
Mekaniske udtryk (gener på sanse niveau) - Telefonens lyd/ringetone, lydniveau ved tale i telefon samt sms i f.eks biograf, hvor lyset i telefonen kan genere de omkring siddende.
Betydningsbærende indhold (genere interlektuelt og følelsesmæssigt) - Kommunikative indhold eks. intime samtaler og video i vidieotelefoner.
Identitet og stil i sms beskeder s. 53
Stil i sms beskeder, identitet og mobiltelefoner hænger sammen med følgende:
- Hvilken mobil man har
- Hvorledes man udtrykker sig i sms beskeder
Karakteristika:
- Begyndelse og slutning
- Anvendelse af forkortelser
- Skrives der med store og små bogstaver, i korrekt opstillede sætninger.
- Tegnsætning evt. smileys, punktummer osv.
- Brugen af fornetiske udtryk eks. Q og Z
- Anvendelse af kælenavne eller indforstået koder.
Jo ældre respondenterene er jo mere grammatisk korrekt bliver udtrykket i smsér. Dels for at fremstå med autoritet og troværdighed, dels for at skrive let læseligt.
I lighed med almindelig ansigt- til ansigt kommunikation ændres udtrykket i en sms, afhængig af hvem man kommunikere med.
I en sms må man klare sig uden en lang række af de supplerene kanaler og udtryksformer eks. ansigtsudtryk, øjenkontakt, tonefald og gestik. Ved komplekse sms beskeder er pigerne specielt gode til at aflæse følelserne og intentionerne bagved et budskab. De benytter sig af den viden de har om afsenderen.
De adspurgte personer i undersøgelsen, fortæller at de største problemer med sms er ved benyttelsen af ironi og sarkasme. Hvis man ikke kan aflæse modtagerens humør, kan en morsomhed på et forkert tidspunkt false uheldigt ud. Her kan brugen af smileys være til hjælp.
Smileys :
- er med til at forhindre misforståelser.
- gør det muligt at anvende humor og ironi.
- gør det nemmere at udtrykke følelser samt hjælper modtageren med at aflæse hvilket humør man er i.
- kan blødgøre en sms så den ikke virker så hård.
- skaber oplevelse af at man kommer lidt tættere på den man taler med.
Tillid og Risiko s. 58
Tillid til mobilen:
Konkret beskyttelse - muligheden for at tilkalde hjælp.
Symbolsk beskyttelse - symbolsk ikon/rekvisit for forbindelse med omverdenen.
Det er i høj grad forstillingen om at kunne afværge en konkret risiko, der er vigtig for brugerne.
Overvågning:
Overvågning i relation til digitale medier er spørgsmål der optager politikkere, forskere og bliver diskuteret i medierne. Iflg. denne undersøgelse er det dog ikke noget der interessere den almindelige unge brugere af mobiltelefonen.
Privat overvågning/kontrol/eftercheck:
- Mobil med kamera - kan krænke privatlivets fred
- Kontrol af andres mobiler - kontrollere evt. kærster.
- Forventning om at alle skal kunne komme i kontakt med hinanden på alle tider.
Tillid - indhold - risiko:
I forhold til sms er en samtale en "flygtig" kommunikation. Smsér kan vidersendes, kopiers, gemmes og ændres.
Problemer og potentialer/ samfund, borger, bruger. Mobilen som stemmeseddel og dankort:
Undersøgelsen viser at de unge har et ambivalent forhold til dette spørgsmål. På den ene side finder de adsprurgte brugen af mobiltelefonen som stemmeseddel og dankort som en praktisk, enkel og tidsbesparrende mulighed, hvis sikkerheden er i orden. På den anden side mener de at det er for "let" at stemme via sms, samt for indviklet med de nødvendige sikkerheds procedurer. De mener at det er udtryk for dogenskab og traditionsbrud og at det demokratiske grundlag svækkes. Der bliver i undersøgelsen også udtrykt bekymring for andre afstemninger eks. Christianias fremtid, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved om disse afstemnings resultater ikke viser et forfejlet billede af befolkningens gennemsnitlige holdninger, da de er foretaget for selektivt.
Mediet begrænser validiteten i kraft af egne begrænsninger, og det er vanskeligt at sikre, at de der svarer er repræsentativt udvalgt og at de får et ordentligt grundlag at stemme på.
Digitale kompetencer, samfundsmæssig indflydelse, tillid til platforme:
Bekymring for at man i fremtidens samfund skal være trænet/uddannet teknologibrugere med indsigt i teknologiens funktioner og virkninger for at få indflydelse.
Andre risiko faktorer :
Mobning - Drillerier over hvilken mobil de unge/børn har. Mobning i form af billeder taget med mobilkamera som senere bliver brugt til at mobbe med.
Smart and fast - mobs:
- Illegale aktiviteter i de kriminelle miljøer
- Bande opgør
- Organisering af spontant opståede sms-fester. Problem når private eks. holder fest for 14 personer og der så kommer 60 unge som man ikke kender og som er ligeglade med etik og moral.
På den ene side muliggør mobilen den individuelle kontrol og overblik over muligheder og situationer. På den anden side kan man komme i en helt anden situation, hvor den enkelte kan miste kontrol og overblik.
Perspektivering:
På den ene side åbner mobiltelefonen op for nye muligheder. På den anden side befordre den måske også et større behov for kontrol og opdatering.
Mobilen muliggør en selektiv omgang med andre mennesker, man behøver således ikke at snakke med venners/kærstes familie når man ringer, da man jo bare kan ringe direkte til rette vedkommendes mobiltelefon. Herved undgås det skulle gøre brug af sine almene sociale færdigheder.
Konklusion:
De yngre adspurgte i undersøgelsen er de mest ubekymrede i forhold til brugen af mobiltelefoner. De ældre er generelt set mere refleksive omkring spørgsmål som tillid og risiko.
Deltagerne i undersøgelsen opfatter først og fremmest mobilen som et positivt redskab til kommunikation, kanal til information, kontakt, sikkerhed og positiv kontrol.
Presence - følelsen af tilstedeværelse
Fokus - det kvalitativ materiale viser at de unge, uanset alder og køn, altid har deres mobiltelefoner tændt. Det kvantitative materiale bekræfter dette og konkretisere at mobiltelefonen i gennemsnit er tændt i 22 timer i døgnet.
1. Hvordan forholder de unge sig til at være tilgængelig via mobiltelefonen ?
2. Hvilken oplevelse af tilstedeværelse skaber den medierede kommunikation, og hvilken indflydelse har den på den interpersonelle interaktion ?
96 % af de 15-17 årige har fastnet telefon, de bruger mobilen til at koordinere interaktion med deres venner for at holde sig opdateret, samt ekspressiv brug når de sender en "tanke".
De 22-24 årige bruger mobilen både til koordination samt almindelig telefoni, kun 38 % benytter sig af fastnet.
I det offentlige rum er det fortrinsvis de yngre brugere af mobiltelefonen der føler sig mindst generet af mobiltelefoner, hvor imod de ældre brugere forbinder visse regler og normer for hvor og hvornår men ikke skal telefonere. Årsagen kan være at mobiltelefonen føles ødelæggende for nærvær i den aktuelle sociale situation. De yngre brugere har ikke samme opfattelse hvilket skyldes at de oplever at de kan være til stede flere steder af gengen.
Jo flere kanaler et medie har og jo flere af menneskets sanser mediet kan stimulere, desto større er mediets mulighed for af skabe en følelse af presence (Lombard & Ditton 1997). At tale i telefon skaber derfor en følelse af at befinde sig i et virtuelt rum hvor kommunikation - den medierede oplevelse føles virkelig.
Mellemløsning som de fleste børn og unge benytter sig af (enten af fri vilje eller krav f.eks. i uddannelses miljø) er at have mobilen på lydløs, hvilket gør det muligt at være tilstede i det samvær der udspiller sig i det fysiske rum og tilgængelig i det medierede netværk.
Low presence medie - sms - stimulere kun få af modtagerens sanser, men udvider muligheden for at være til stede flere steder på en gang (Lombard & Ditton 1997). Sms er altså e højere grad mulig at benytte samtidig med en interpersonel interaktion, da en sms ikke kræver at man trækker sig væk fra den aktuelle situation.
Når de unge smsér trækkes der på et privat kendskab til modtageren og på fælles erfaringer de kommunikerende parter imellem. Dette sker i form af magtfulde fælles koder, der gør oplevelsen af presence stærkere. Sms er dele af små dialoger der fortsætter hvor de sidst slap (Pedersen 2002).
Piger - Sms bruges til at være intim og til at gøre opmærksom på at "Jeg er her stadig". Bagsiden af medaljen er forventningens pres.
Drenge - Sms bruges fortrinsvist til at arrangere aftaler og informere. De har en generelt rå omgangstone. Bagsiden af medaljen, ironi kan være svær at fortolke på sms.
De yngre 15-17 årige sender flere smsér end de 18-24 årige. Dette kan skyldes:
- De yngre har færre penge end de ældre (sms er billigere end af ringe!)
- De yngre er opvokset med sms kulturen.
Sms udfylder et behov for tryghed og nærhed i mindst lige så høj grad som de handler om informations udveksling og praktisk koordination (Pedersen 2002, 65).
Normativitet. s. 47
Mekaniske udtryk (gener på sanse niveau) - Telefonens lyd/ringetone, lydniveau ved tale i telefon samt sms i f.eks biograf, hvor lyset i telefonen kan genere de omkring siddende.
Betydningsbærende indhold (genere interlektuelt og følelsesmæssigt) - Kommunikative indhold eks. intime samtaler og video i vidieotelefoner.
Identitet og stil i sms beskeder s. 53
Stil i sms beskeder, identitet og mobiltelefoner hænger sammen med følgende:
- Hvilken mobil man har
- Hvorledes man udtrykker sig i sms beskeder
Karakteristika:
- Begyndelse og slutning
- Anvendelse af forkortelser
- Skrives der med store og små bogstaver, i korrekt opstillede sætninger.
- Tegnsætning evt. smileys, punktummer osv.
- Brugen af fornetiske udtryk eks. Q og Z
- Anvendelse af kælenavne eller indforstået koder.
Jo ældre respondenterene er jo mere grammatisk korrekt bliver udtrykket i smsér. Dels for at fremstå med autoritet og troværdighed, dels for at skrive let læseligt.
I lighed med almindelig ansigt- til ansigt kommunikation ændres udtrykket i en sms, afhængig af hvem man kommunikere med.
I en sms må man klare sig uden en lang række af de supplerene kanaler og udtryksformer eks. ansigtsudtryk, øjenkontakt, tonefald og gestik. Ved komplekse sms beskeder er pigerne specielt gode til at aflæse følelserne og intentionerne bagved et budskab. De benytter sig af den viden de har om afsenderen.
De adspurgte personer i undersøgelsen, fortæller at de største problemer med sms er ved benyttelsen af ironi og sarkasme. Hvis man ikke kan aflæse modtagerens humør, kan en morsomhed på et forkert tidspunkt false uheldigt ud. Her kan brugen af smileys være til hjælp.
Smileys :
- er med til at forhindre misforståelser.
- gør det muligt at anvende humor og ironi.
- gør det nemmere at udtrykke følelser samt hjælper modtageren med at aflæse hvilket humør man er i.
- kan blødgøre en sms så den ikke virker så hård.
- skaber oplevelse af at man kommer lidt tættere på den man taler med.
Tillid og Risiko s. 58
Tillid til mobilen:
Konkret beskyttelse - muligheden for at tilkalde hjælp.
Symbolsk beskyttelse - symbolsk ikon/rekvisit for forbindelse med omverdenen.
Det er i høj grad forstillingen om at kunne afværge en konkret risiko, der er vigtig for brugerne.
Overvågning:
Overvågning i relation til digitale medier er spørgsmål der optager politikkere, forskere og bliver diskuteret i medierne. Iflg. denne undersøgelse er det dog ikke noget der interessere den almindelige unge brugere af mobiltelefonen.
Privat overvågning/kontrol/eftercheck:
- Mobil med kamera - kan krænke privatlivets fred
- Kontrol af andres mobiler - kontrollere evt. kærster.
- Forventning om at alle skal kunne komme i kontakt med hinanden på alle tider.
Tillid - indhold - risiko:
I forhold til sms er en samtale en "flygtig" kommunikation. Smsér kan vidersendes, kopiers, gemmes og ændres.
Problemer og potentialer/ samfund, borger, bruger. Mobilen som stemmeseddel og dankort:
Undersøgelsen viser at de unge har et ambivalent forhold til dette spørgsmål. På den ene side finder de adsprurgte brugen af mobiltelefonen som stemmeseddel og dankort som en praktisk, enkel og tidsbesparrende mulighed, hvis sikkerheden er i orden. På den anden side mener de at det er for "let" at stemme via sms, samt for indviklet med de nødvendige sikkerheds procedurer. De mener at det er udtryk for dogenskab og traditionsbrud og at det demokratiske grundlag svækkes. Der bliver i undersøgelsen også udtrykt bekymring for andre afstemninger eks. Christianias fremtid, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved om disse afstemnings resultater ikke viser et forfejlet billede af befolkningens gennemsnitlige holdninger, da de er foretaget for selektivt.
Mediet begrænser validiteten i kraft af egne begrænsninger, og det er vanskeligt at sikre, at de der svarer er repræsentativt udvalgt og at de får et ordentligt grundlag at stemme på.
Digitale kompetencer, samfundsmæssig indflydelse, tillid til platforme:
Bekymring for at man i fremtidens samfund skal være trænet/uddannet teknologibrugere med indsigt i teknologiens funktioner og virkninger for at få indflydelse.
Andre risiko faktorer :
Mobning - Drillerier over hvilken mobil de unge/børn har. Mobning i form af billeder taget med mobilkamera som senere bliver brugt til at mobbe med.
Smart and fast - mobs:
- Illegale aktiviteter i de kriminelle miljøer
- Bande opgør
- Organisering af spontant opståede sms-fester. Problem når private eks. holder fest for 14 personer og der så kommer 60 unge som man ikke kender og som er ligeglade med etik og moral.
På den ene side muliggør mobilen den individuelle kontrol og overblik over muligheder og situationer. På den anden side kan man komme i en helt anden situation, hvor den enkelte kan miste kontrol og overblik.
Perspektivering:
På den ene side åbner mobiltelefonen op for nye muligheder. På den anden side befordre den måske også et større behov for kontrol og opdatering.
Mobilen muliggør en selektiv omgang med andre mennesker, man behøver således ikke at snakke med venners/kærstes familie når man ringer, da man jo bare kan ringe direkte til rette vedkommendes mobiltelefon. Herved undgås det skulle gøre brug af sine almene sociale færdigheder.
Konklusion:
De yngre adspurgte i undersøgelsen er de mest ubekymrede i forhold til brugen af mobiltelefoner. De ældre er generelt set mere refleksive omkring spørgsmål som tillid og risiko.
Deltagerne i undersøgelsen opfatter først og fremmest mobilen som et positivt redskab til kommunikation, kanal til information, kontakt, sikkerhed og positiv kontrol.
Abonner på:
Opslag (Atom)