tirsdag den 7. oktober 2008

Mediepanikker

Jeg har søgt i forskellige artikler omkring mediepanik i almindelighed og mediepanik i forhold til Arto i særdeleshed, og er stødt på en artikel skrevet af Karsten Gynther, Formand for Medierådet for Børn og Unge.

I sin artikel omhandlende mediepanik giver han nogle grundlæggende bud på hvordan vi som professionelle voksne, ved hjælp af tre grundregler, kan hjælpe børn og unge til at blive bedre til at navigere sikkert og etisk rundt i de mobile medier.

Han skriver citat: Hver gang vi som voksne møder et nyt medie, udløser det ofte en ny mediepanik. Sådan har det været i filmens barndom, da videoen fandt sit indtog i de danske hjem, og da computerspillet blev en del af de fleste børns hverdagsliv. I de sidste par år er det især teknologier knyttet til internettet, som har bekymret voksne, og i dag er det ikke mindst de nye mobile teknologier, som voksengenerationen har svært ved at finde en passende holdning til.

Karsten Gynther mener at det handler om at vi som forældre, lære og pædagoger skal lære at takle tre nye udfordringer som han kalder tilgængelighed, anonymitet og eksponering. Fælles for alle tre udfordringer er at introducere børn og unge for en medieopdragelse.

Tilgængelighed

Vi skal som voksne sætte fokus på at børnene lære at sortere den information der findes på internættet, at de får evnen til at validere informationen og at de lære at fravælge information.

Anonymitet

Her er det vigtigt at børn og unge forstår den helt grundlæggende regel at personlig tillid kun kan etableres i tilfælde hvor der er tale om fysisk tilstedeværelse og at relationer over internettet med personer som man ikke kender og som man ikke kan tjekke med fysiske iagttagelser må opfattes med mistillid. Børn og unge skal altså lære at kommunikere uden at afsløre personlige og intime detaljer om sig selv, herunder alder, køn, religiøse tilhørsforhold, fysiske kendetegn osv.

Eksponering

Her er fokus de etiske regler der skal læres i håndteringen af mobile medier. Børnene skal lære forskellen på åbenthed og lukkethed. Det vil sige lære i hvilke sammenhænge de kan være "åbne" og udnytte teknologiens muligheder for at eksponere og distribuere informationer, og i hvilke sammenhænge at de må acceptere en "lukkethed" hvor der ikke må eksponeres og distribueres informationer mod andres viden og/eller vilje.

Yderligere information kan findes på www.medieraadet.dk

Jeg har ikke tal på hvor mange artikler der er skrevet omkring mediepanik og Arto. Jeg har læst nogle forskellige stykker, der alle omhandlede bekymringen vedr. unges brug af chatt siden og datingsits.

Knonklution

Mediepanik opstår som følge af, at et nyt og ukendt medie kommer på markedet. Et medie som kræver en ny stillingtagen til etiske regler. Mobile medier er kommet for at blive, og jeg har derfor valgt at fremhæve Karsten Gynthers artikel da denne giver et løsnings forslag til hvordan børn og unge kan lære at navigere etisk og sikkert rundt i de mobile medier.